Hvis man søger på nettet omkring investering, så finder man et væld af artikler, videoer og bøger med emnet “invester som Warren Buffett“. Det giver god mening, eftersom Warren Buffet trods enorme bidrag til velgørenhed stadig er en af verdens rigeste mænd. Man derfor må formode, at Buffetts metoder er særdeles gode og solide.

Warren Buffett anbefaler alle at investere i exchange-traded funds (ETFs), fremfor at overbetale aktivt forvaltede investeringsforeninger formuer for at skabe resultater under markedsniveau.

Problemet er imidlertid, at næsten ingen kan investere som Warren Buffett selv gør i selskabet Berkshire Hathaway, hvor han i 2016 lavede imponerende 23.4% afkast til sine aktionærer – det dobbelte af S&P500 afkastet i samme periode. Berkshire Hathaway har de sidste 52 år gjort øget værdien af deres aktie fra $19 til $172.108 – eller gennemsnitligt 19% årlig stigning.

Godt nok kan alle lave såkaldt value-investing, hvor de finder selskaber, der er undervurderede af markedet og så køber op i håbet om en langsigtet stigning i selskabets aktier. Men Buffett og de dygtige medarbejdere i Berkshire Hathaway gør meget mere end blot det. De tager aktivt ejerskab i de investeringer, sætter sine egne folk i bestyrelsen af selskaberne, bruger sine politiske kontakter, samt får eksklusiv adgang til mange informationer, som ikke er tilgængelige for den private investor.

Hvordan kan man så få samme afkast som Warren Buffett?

Nu er Warren Buffett ude med et godt investeringsråd: Invester i passivt forvaltede ETFs.

Som Warren Buffett skrev i sit årige brev til aktionærerne i investeringsselskabet Berkshire Hathaway den 25. februar 2016, så har investorerne i årevis betalt formuer i gebyrer til en hel industri af aktivt forvaltede investeringsforeninger, der som helhed ikke har formået at skabe samme afkast som markedet generelt.

Men hvorfor kan de professionelle investeringsforeninger ikke slå markedet?

Der er mange årsager til dette, men de to største forklaringer er gebyrerne og timingen.

Selv mindre gebyrer bliver dyre på lang sigt

Der er meget høje gebyrer i de professionelle investeringsforeninger – ofte 1-2% per år af den forvaltede kapital, uanset foreningens afkast for året, kombineret med en typisk provision på 20-25% af afkastet.

Det lyder måske ikke så afgørende, om man betaler en halv eller halvanden procent i årlige gebyrer hos sin investeringsforening. Men hvis du har din pension stående i sådan en forening, så vil du sagtens kunne ende med at betale 250.000-500.000 kr. ekstra i gebyrer over 30 år, hvilket er penge, du så ikke har til rådighed, når du skal pensioneres.

Det er meget svært at time market korrekt

Det er utroligt svært at time sine investeringer efter, hvornår markedet vender enten oppe eller nede.

Timingen har mindst lige så stor betydning for afkastet. For skønt mange af de ansatte i investeringsforeningerne har lange uddannelser, så er de stadig mennesker. Mennesker har svært ved at time markedet præcist. Mange vil derfor holde fast i aktier alt for længe igennem en nedtur, og så først sælge ud lige før bunden. Markedet kan derefter nå at stige 5-10% eller mere, inden det går op for investorerne, at nedturen er forbi, og man mister dermed også en stor del af opturen efterfølgende.

Dette er grundene til at manden, som mange kalder “verdens bedste investor”, nu råder investorerne til at placere de fleste af deres penge i passivt forvaltede ETFs, der blot spejler det underliggende marked.

Der vil selvfølgelig forekomme krak og nedture med mellemrum. Men set over flere år eller over flere årtier, så vil langt de fleste investorer ende med at klare sig langt bedre i gennemsnitligt årligt afkast på denne måde, end hvis de lader investeringsforeningerne om arbejdet eller måske vælger selv at bevæge sig ud i aktiemarkedet.

Skal man være passiv eller aktiv ETF-investor?

Som Warren Buffett ganske rigtigt udtaler, så er ETFs en enkel og billig måde at investere sine midler på. Det han anbefaler, er som sagt, at man blot skal sætte pengene i en enkelt exchange-traded fund, der f.eks. dækker S&P500 indekset i USA – og så lade pengene stå passivt.

Men der er andre måder at udnytte ETFs lave omkostninger og store risikospredning på og samtidig opnå en lidt mere dynamisk portefølje med højere årlige afkast og lavere risiko. Disse metoder kaldes for Momentum-modeller – og er de metoder, vi har specialiseret os i.

Her går man efter at investere i de ETFs, der har klaret sig bedst i forhold til andre. Dette kan lyde alt for simpelt, men betyder I praksis, at man har en 100% automatisk metode, der f.eks. én gang om måneden roterer ens penge over i de exchange-traded funds, der har klaret sig bedst på det seneste.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man kan kombinere Warren Buffetts anbefalinger om brugen af ETFs med dynamikken og automatisk optimering i Momentum-modeller, så anbefaler vi dig at læse artiklerne her på siden.

Kilde: Berkshire Hathaway – Annual Letters – 2016.