En meget simpel men også meget effektiv måde at handle ETFs på, er det man kalder en ”rotationsstrategi”. Disse kommer i mange forskellige variationer, men helt grundlæggende betyder det, at man med jævne mellemrum og med faste regler roterer sine penge mellem forskellige ETFs.

Som I ved fra tidligere, så kan en ETF dække næsten et hvilket som helst marked fra obligationer og aktier over råvarer, indeks og sektorer.
Den type strategi, som vi anvender i forskellige variationer er en såkaldt ”Momentumstrategi”. En momentumstrategi bygger på, at man køber op i de papirer, der allerede har klaret sig godt og er steget meget. Dette forekommer de fleste svært, idet vi jo altid har lært, at man skal købe billigt og sælge dyrt. En momentumstrategi gør i stedet det, at den køber op, når papirerne allerede er steget godt i forventning om, at den stærke trend vil fortsætte.

Mange investorer forsøger at time markedet og gætte præcist, hvornår en trend starter og slutter. Momentumstrategier hopper på de allerede eksisterende trends ud fra den teori, at ingen ved, hvor længe disse kan vare. Ofte ser man i mange markeder, at trends kan fortsætte i måneder og år, og dette udnytter momentumstrategierne.
Så lad os kigge nærmere på en simpel momentumstrategi.

Momentumstrategi

I denne beskrivelse af et par variationer af momentumstrategier i ETFs, vil vi have et tidsrum løbende fra 1973 – 2009. Her går markedet igennem flere store krak og opture, og vi får hermed et relativt stærkt vurderingsfundament.
For at have et sammenligningsgrundlag, så vil vi sammenligne strategierne her med udviklingen i indekset SP500 for den samme periode.
Fra 1973 – 2009 lavede SP500 gennemsnitligt: 9,69 % (CAGR)
I denne periode var den værste nedtur fra top til bund (Max Drawdown) på: -50,77 %

For at vælge vores ETF, har vi her udvalgt det investeringsunivers, der baserer sig på sektorer (biotech, finans osv.). Der har godt nok ikke været ETF for disse sektorer helt tilbage fra 1973, men der findes gode tal for de enkelte sektorers performance, hvilket vi bruger her.
Selve metoden går nu ud på følgende:

Ved starten af hver måned kigger man på, hvilken sektor, der har performet bedst i den sidste måned (målt i procentuel forrentning). Den sektor, der har klares sig bedst, køber vi nu og sælger den, vi allerede havde porteføljen. Hvis performancevinderen er den samme som ved sidste månedsrotation, så beholder vi blot ETF’en og lader den køre videre til næste måned. Dette betyder, at vi med denne simple strategi, kun har én ETF i beholdningen, og at det altid er den ETF, der har klaret sig bedst den seneste måned.

Resultatet fra 1973 – 2009 lavede strategien følgende afkast i gennemsnit per år: 17,01 % (SP500: +9,69 %)
I samme periode var Max Drawdown på: -22,41% (SP500: -50,77 %)

Det skal her siges, at ovenstående tal eksklusive handelsomkostninger, hvilket i sagens natur vil trække afkastet lidt ned. Men handelsomkostningerne på ETFs er efterhånden meget lave (især hos udenlandske brokere), og mange måneder bliver der slet ikke handlet ETFs, idet det er samme sektor, der fortsætter i stærkeste trend i månedsvis.
Vi trader selv en række forskellige momentumstrategier ud fra lidt mere avancerede kriterier end ovenstående. Men grundlæggende viser alle vore tests (også helt tilbage fra 1928), at simple momentumstrategier har en klar tendens til at outperforme markedet.