Begrebet ”ETF” har i mange år været et hyppig brugt investeringsprodukt mange steder i verden. I Skandinavien har vi ikke brugt disse produkter så meget, men de sidste par år er det blevet meget mere anerkendt.

En ETF minder på mange måder om en investeringsforening eller en investeringsfond, der investerer sine midler i forskellige dele af markedet. Bogstaverne ”ETF” står for ”Exchange Traded Fund” og beskriver i store træk, at det er en fond, der kan handles direkte på børsen.

Exchange Traded Funds (ETFs) repræsenterer et underliggende marked

En ETF er altså en fond, der så vidt muligt afspejler det underliggende marked. En ETF kan afspejle mange typer markeder som eksempelvis:

  • Index (f.eks. SP500 eller Russel2000)
  • Lande (f.eks. Tyskland)
  • Råvarer (f.eks. guld og sølv)
  • Obligationer/bonds
  • Sektorer (f.eks. den finansielle sektor eller biotech)

En ETF beskriver som oftest i navnet, hvilket underliggende marked, den dækker. Som eksempel på dette kan nævnes den meget handlede ETF med symbolet og navnet ”SPY – SPDR S&P500 ETF”. Bogstaverne ”SPY” er det symbol, som man kan finde ETF’en under i børslisterne. Den efterfølgende tekst fortæller, at denne ETF spejler det amerikanske marked, der hedder ”S&P 500”.

Ved at handle en ETF køber man sig altså på en nem måde ind i et helt marked ved blot at handle ét
værdipapir. En ETF har den fordel, at den handles aktivt på børsen i løbet af dagen, hvilket giveren aktiv prisfastsættelse, der fluktuerer i løbet af dagen.

Her under ses den meget likvide ETF ”SPY” på en dagsgraf ved siden af det faktiske indeks SP500

Til venstre er det faktiske indeks og til højre ser vi ETF’en ”SPY”. Som det ses her, så følger ETF’en det reelle marked med stor præcision (Dog er ETF’en SPY kun 1/10 af prisen på det rigtige indeks). Der er enkelte udsving, men i store træk spejler ETF’en det faktiske marked uhyre præcist.
Dette gøres blandt andet ved, at udbyderen af ETF’en konstant allokerer deres midler, så de har samme vægtning og fordeling som aktierne har i det reelle indeks.

Udgifter

Når man normalt køber sig ind i en investeringsforening, så køber man ofte en såkaldt ”aktivt forvaltet fond”. Det vil sige, at fonden har ansat analytikere til aktivt at vurdere, hvilke aktier, man bør investere i.
Langt de fleste ETFs er i modsætning til dette ”passivt forvaltede”. Det vil sige, at man har et sæt regler om, hvordan midlerne til enhver tid skal fordeles for at spejle et marked. Man behøver derfor ikke have dyre ansatte til at vurdere allokeringerne løbende.

En almindelig dansk investeringsforening ligger med en årlig udgiftsprocent på 1-2% af den samlede kapital. I modsætning til dette ligger de fleste ETFs med en årlig omkostningsprocent på 0,1 – 0,2 %, hvilket giver en enorm forskel over en længere årrække.

Leveraged og inverse ETF

Der findes også nogle lidt mere eksotiske versioner af ETFs. De mest almindelige af disse kaldes ”Leveraged ETFs” og ”Inverse ETFs”. Dette er to spændende værktøjer, der kan bruges til enten at geare sine investeringer med (investere for flere midler end man har på kontoen) eller til at investere i at markedet skal ned i stedet for op (inverse ETFs).

En leveraged ETF kunne f.eks. hedde ” Gold Miners Index Bull 3x Shares ETF” (NUGT). Denne ETF spejler markedet for guldmineaktier med en 3-dobbelt gearing. Det vil sige, at hvis de valgte guldmineaktier stiger med 5 %, så stiger denne ETF med 15 % (alt andet lige). Dette er altså en nem måde at geare sine investeringer på, hvis man gerne vil eksponeres hårdere i et bestemt marked.
En inverse ETF kunne f.eks. hedde ” Short S&P500 ETF” (SH), hvilket beskriver et produkt, hvor du tjener 
1 % i afkast, hvis markedet falder 1 % (alt andet lige).

Fordelene for investoren

En ETF giver almindelige investorer mulighed for nemt og billigt at sprede deres investeringer ud på råvarer, sektorer, geografiske områder, obligationer og meget andet på en måde, som de ikke havde mulighed for for blot få år siden.

Man bliver her uafhængig af bankernes formidling af deres egne (ofte dyre) investeringsforeninger.
Omvendt får man selvfølgelig heller ikke den aktive investering af midlerne. Men set i historisk perspektiv er kun meget få aktivt forvaltede fonde i stand til at slå markedet eller blot klare sig lige så godt som markedet. Så ønsker man et likvidt investeringsinstrument, der dækker et større marked, så er en ETF et glimrende valg.

 

 

 

Skat på ETFs i Danmark

Vær opmærksom på ETF’er ikke beskattes som aktier i Danmark. Dette handler en af de kommende artikler om.