Hvis man vil gøre lidt mere ud af sine ETF-investeringer, end blot de passive buy-and-hold strategier, som vi omtalte i den første basale artikel, så findes der en række mere avancerede strategier, man med fordel kan benytte sig af. Det man skal gøre op med sig selv her er, om man vil bruge tiden på at dygtiggøre sig i disse metoder og strategier, eller om man blot vil være en basal investor,

Under kategorien “avancerede ETF-strategier” er der mange at vælge imellem. I denne artikel vil vi komme ind på disse fire:

  1. Økonomisk cyklus strategi
  2. Sæsonstrategi
  3. Teknisk analyse
  4. Momentumstrategier

Hvis du er interesseret i at lære endnu mere, så kan du med fordel deltage i et af vores undervisningsforløb.

ETF Strategi nr. 1: Økonomisk cyklus

Økonomien i verden bevæger sig konstant igennem forskellige cyklusser fra optur til stærk optur til nedtur osv.

Det er velkendt i investorkredse, at de forskellige sektorer klarer sig forskelligt i de forskellige faser af økonomien. Derfor kan det være en interessant mulighed, at man veksler sine investeringer alt efter, hvor man mener, vi befinder os i verdensøkonomien.

Den gængse model for disse cyklusser ser således ud:

Her kan vi se, at der er 11 hovedsektorer, som selvfølgelig også dækkes af en række forskellige ETF’er. Det er dog vigtigt at vide, at økonomien og finansmarkederne ikke arbejder i ens cyklusser. Aktiemarkedet er som hovedregel lidt foran økonomien. Derfor kan vi i den ovenstående grafik se, at aktiemarkedet (den blå bølge) topper og bunder før den generelle økonomi. Så hvis vi antager, at vi i skrivende stund befinder os i midten af det økonomiske opsving, så vil det betyde, at vi er tæt på toppen af aktiemarkedet.

Hvis vi har ret i denne antagelse (hvilket vi jo ikke kan være 100% sikre på), så vil vi skulle være på udgik efter sektorerne markeret med nummer 6, 9 og 11, hvilket er sektorerne: Basic Industry, Energy og Precious Metal. Vi kan nu slå op i en liste af ETFs på eksempelvis ETF.com og finde de ETFs, der dækker de valgte områder.

ETF Strategi nr. 2: Sæsoner

Der findes en række sæsonvariationer i de finansielle markeder, som nogle investorer forsøger at udnytte. Dette kan selvfølgelig også gøres med ETFs, idet man her kan dække en hel sektor, der muligvis vil stige på grund af sæsonudsving.

Disse sæsonrotationer er ikke en eksakt videnskab, og der findes forskellige undersøgelser, der peger i lidt forskellige retninger med hensyn til. hvad man skal satse på. Men en af faktorerne, som flere peger på er, at detailbranchen har en tendens til at stige omkring juletid, hvor forbrugerne spenderer nogle ekstra penge på indkøb. Et andet sæsonudsving er brugen af brændstof. Her er der en tendens til at de aktier, der har mest med benzin at gøre (eksempelvis raffinaderier m.m.) stiger lidt mere i sommertiden, hvor folk kører mere, imens firmaerne/sektorerne, der har med fyringsolie at gøre, stiger mere om vinteren.

En anden variation af sæsonudsving går ikke på enkelte sektorer men i stedet på hele aktiemarkedet. Du har måske hørt det gamle udsagn: “sell in May and stay away“. Dette bunder i, at aktiemarkedet (siden 1950) har haft en tendens til at klare sig bedre i månederne fra oktober til maj end i månederne fra maj til oktober.

Som det ses i statistikken herunder er det gennemsnitlige månedlige afkast i løbet af kalenderåret siden 1950:

Her ses det tydeligt, at maj til og med september klarer sig markant ringere end de andre måneder. Om dette kan udnyttes i en aktiv ETF-strategi skal vi lade være usagt, men det er disse sæsonudsving som de aktive sæson-rotationer bunder i.

ETF Strategi nr. 3: Teknisk analyse

Når der tales om Teknisk Analyse i forbindelse med investeringer, så menes der studiet af grafer. Det er et meget stort område at begive sig ind på her, men grundlæggende gør man her brug af en række metoder til at vurdere den generelle stemning på markedet. Man kigger altså ikke så meget på de fundamentale faktorer som regnskaber og økonomisk udvikling men derimod udelukkende på ens graf.

Her er et eksempel fra ETF’en XLB (Materials)

Herover ser vi en dagsgraf over XLB og kan se en udvikling, hvor vi fra september 2016 til november 2016 havde en nedadgående trend. Dette kan både ses på den blå linje (et såkaldt glidende gennemsnit) samt på den nedadgående røde trendlinje. Dette indikerede, at det generelt var sælgerne, der havde magten i markedet. Hver gang køberne kom på banen og pressede prisen lidt op, så stod sælgerne klar til at presse prisen endnu længere ned.

Så sker der en forandring midt i november 2016, hvor den nedadgående trend bliver brudt og det glidende gennemsnit tipper opad. Nu er det pludselig køberne, der har overtaget, og igennem de næste tre måneder stiger kursen fra ca. 47 til lidt over 53. Det er lidt under 13% på tre måneder uden at vide nogen som helst om sæson, regnskaber, økonomisk udvikling osv.

Teknisk analyse bliver tit diskuteret af forskellige dele af den økonomiske verden. Men vi bruger det selv aktivt i alt fra ETF-handel til daytrading i råvarer og valuta, hvor det har virket godt for os de sidste 20 år.

ETF Strategi nr. 4: Momentum-strategier

Momentum-strategier bliver ofte sat lidt i samme bås som den Tekniske Analyse. For det er en automatiseret metode, hvor man roterer sine ETFs efter helt faste principper f.eks. én gang hver måned. Dette sker uden skelen til fundamentale faktorer og nøgletal.

En momentumstrategi går ud på, at man køber op i de ETFs, der er steget mest over de sidste f.eks. 1, 3, 6 og 12 måneder. Her ranker man så ETF’erne ud fra en vægtning, hvor f.eks. performance de sidste 1 og 3 måneder vægter højere end den på 6 og 12 måneder. Så lister man ETF’erne op og køber så dem, der er steget mest.

Dette kan virke som en mærkelig tilgang, idet vi jo ofte er blevet fortalt, at vi skal købe billigt og sælge dyrt. Her gør vi lidt noget andet. Vi køber dyrt og sælger endnu dyrere, hvilket kan forekomme svært for nogle mennesker. Deres argument er, at “nu er den jo steget så meget. Nu må den da falde“. Men hvis man kigger på forskellige strategier, hvor man køber de sektorer og markeder, der er steget mest, så viser det en tendens til at klare sig ganske godt.

Her er en statistik, der viser, hvad resultatet er, hvis man fra 1973 til 2009 købte de sektorer, der havde klaret sig bedst den sidste måned. I grafen kan se den gennemsnitlige årlige forrentning, hvis man havde købt den bedste (Top 1), de to bedste ligeligt fordelt (Top 2) osv. sammenholdt med Buy-and-Hold strategien.

Her ses det tydeligt, at de stærkeste performers klarer sig langt bedre end blot Buy-and-Hold – og endda med langt mindre risiko (MAXDD = maximal draw-down). Dette er ovenikøbet en statistik, der kun går til 2009, hvilket gør, at den ikke har opturen fra 2009 til 2014 med.

Momentumstrategierne er blandt vores absolutte favoritter. Vi kører løbende med en meget stor del af vores portefølje i ETF-momentumstrategier og underviser i netop denne avancerede form for portefølje-optimering. Disse strategier er dog optimeret meget i forhold til den ovenstående lidt grove metode, hvilket gør, at vi generelt ligger over tallene for afkast men med en lavere risiko.